HUNDETRÆNER I GRØNNEMOSE PÅ FYN
Ernæring til hunde med respekt for hundens oprindelse
Overvejer du ernæring til hunde, fordi du gerne vil støtte din hunds trivsel, energi og krop bedst muligt? Jeg hjælper familiehunde og ejere i Middelfart, Odense, Fredericia og omegn med rådgivning om ernæring, hvor hundens race, oprindelse og naturlige behov er udgangspunktet.
Ernæring handler ikke om én rigtig løsning for alle hunde – men om at finde det, der passer til netop dig og din hund.
Hvorfor er ernæring til hunde vigtig?
Det, din hund spiser, har stor betydning for både krop og adfærd. Ernæring påvirker blandt andet:
Energiniveau
Muskler og led
Fordøjelse
Hud og pels
Restitution og trivsel
Mange udfordringer kan hænge sammen med foder, uden at det er tydeligt ved første øjekast.
Udgangspunkt i race og naturlige egenskaber
Hunde er ikke ens – hverken fysisk eller mentalt. Derfor tager jeg altid udgangspunkt i hundens race og oprindelse, når jeg taler om ernæring til hunde. En aktiv jagthund har andre behov end en rolig selskabshund, og det skal kosten afspejle.
Jeg tror ikke på hurtige løsninger eller trends. Jeg tror på at forstå hundens natur og bygge ernæringen op derfra.
Hvornår bør man se på ernæring til hunde?
Det kan være en god idé at se nærmere på ernæringen, hvis du oplever:
- Svingende energi
- Fordøjelsesproblemer
- Spændinger eller ømhed
- Uro i kroppen
- Ændringer i adfærd
Er din hund syg anbefaler jeg at du foder så naturligt som muligt. Det betyder at der skal være fokus på råvarer og ikke ultraforarbejdet foder. Din hund bliver måske ikke rask af at spise friske råvarer, men jeg vil garantere at ultraforarbejdet foder kun gør din hund mere syg.
Ernæring kan med fordel ses som en del af en helhed sammen med hundetræning, fysioterapi til hunde og osteopati til hund.
Ernæring til alle hunde
Jeg arbejder med ernæring til alle hunde, hvor målet er en velfungerende hverdag – det kan være en præstationshund, der konkurrerer på højt plan i f.eks. agility eller en sofahund der helst ikke vil yde for meget på en kold vinterdag. Det skal være realistisk, overskueligt og tilpasset jeres liv sammen.
Jeg rådgiver på en måde, hvor du som ejer føler dig tryg og klædt på til at træffe de rigtige valg for din hund.
Naturlig tilgang til ernæring
Min tilgang til ernæring til hunde bygger på forståelse for hundens oprindelse og naturlige behov. Det betyder ikke, at der kun findes én korrekt måde – men at vi ser på, hvad der giver mening for netop din hund. Jeg rådgiver primært i råfodring og barf, men jeg vil også meget gerne hjælpe dig med at finde et tørfoder, der ligger i den gode ende og så kan du evt. supplerer med vitaminer og mineraler igennem snacks.
Jeg hjælper hunde og ejere fra hele Fyn og møder både hvalpe, voksne hunde og seniorer. Uanset alder kan ernæring spille en vigtig rolle for hundens trivsel.