HUNDETRÆNER I GRØNNEMOSE PÅ FYN
Hundetræning for både begyndere og erfarne hunde
Træning for alle hunde
Hos Grønnemose Hundetræning tilbyder jeg hundetræning for alle familiehunde, hvor vi træner basal lydighed. Jeg ønsker at hjælpe med at gøre din hund til en velopdragen hund og ikke kun en veltrænet hund. Hos mig lærer hunden at tage de rigtige valg og dermed de valg, som ejerne gerne vil have.
Jeg arbejder ud fra positive og bløde værdier, hvilket betyder ingen straf, vold eller tvang i træningen. Jeg tror på, at dette styrker samarbejdet, kontakten og tilliden mellem hund og ejer. Hvis hunden har god kontakt og tillid til sin ejer, stoler den nemlig på sin ejer og gør det, den bliver bedt om – i modsætning til, hvis forholdet er baseret på frygt.
Tilmeld dig hundetræning på Fyn
Nedenfor kan du læse om de hold, jeg tilbyder. Generelt for alle hold gælder det, at træningen varer 45 minutter. Der er dog sat en time af i alt, så der er tid til, at hundene kan snuse og falde lidt til ro, inden selve træningen begynder. Når hundene har været hos mig et par gange, lærer de nemlig hurtigt, at her er sjovt at være – og dermed kommer de nemt op at køre i glæde!
I de 45 minutters træning vil der næsten altid være en form for teori til dig som ejer, hvor du får viden, som gør dig klogere på hunde generelt, men også på din egen hund. Jeg tager meget udgangspunkt i de forskellige racer, da der er stor forskel på adfærd og træning fra race til race.
Blandet hold
Som navnet angiver, er dette et blandet hold om formiddagen for både hvalpe, unghunde og voksne. Indholdet bliver tilpasset ud fra hvilken sammensætning af hunde, der er netop den dag. Dog vil der altid være kontaktøvelser og basisøvelser.
Hvalpe
På hvalpeholdet arbejder vi med basisøvelser som kontaktøvelser, så hvalpen lærer sit navn at kende og tager kontakt når dets navn bliver sagt. Vi arbejder også med sit, dæk og stå. Og så vil der være små lege og oplevelser som skal give din hvalp selvtillid og lyst til at ville lærer mere.
Unghunde/fortsætter
På dette hold arbejder vi særligt med stabilitet i basisøvelserne. Der vil også komme nye øvelser til som f.eks. selvkontrol og vi arbejder mere med at gå pænt i snor.
Voksne hunde / begynder
Til de hunde der ikke har gået til træning tidligere eller som har meget svært ved at koncentrere sig omkring andre hunde. Her arbejder vi med stabilitet i basisøvelserne og at kunne forholde sig roligt i nærheden af andre hunde. Vi arbejder også med at gå pænt i snor og selvkontrol.
Øvede hunde
Dette hold er for hunde og ejere der elsker at træne og gerne vil have lidt mere udfordring. På dette hold forventes det, at man har god kontakt til sin hund. Vi arbejder meget med selvkontrol og så vil der være plads til at lære et trick eller 2, hvis man synes, det kunne være sjovt.
Legestue
Jeg tilbyder legestue til de hunde, der i forvejen har været til hundetræning hos mig. Lad din hund møde en masse andre hunde, hvor de kan lege og socialisere med hinanden uden snor på – det lærer de meget af, bl.a. forskellige hundesprog og det at tyde hinanden. Hundene inddeles efter vægt – alder er underordnet – hvor der leges i ca. 20 min. pr. hold. Det vigtigste er, at din hund er socialt velfungerende for at kunne deltage. Hold øje med Facebooksiden. Her vil der blive slået op, når der er legestu
“Jeg arbejder ud fra positive og bløde værdier, hvilket betyder ingen straf, vold eller tvang i træningen. Jeg tror på, at dette styrker samarbejdet og tilliden mellem hund og ejer.”
– LOUISE ANDREA HESSELLUND
HVORNÅR TRÆNER HUNDENE?
Se holdplan
På denne side kan du få et overblik over de forskellige hold og hvornår de træner. Holdtræning koster 850 kr. uanset hold. For spørgsmål eller tilmelding, send gerne en personlig besked.